KAIMAN

Kaimanen er en krokodille – dog en af de helt små af slagsen.

Sammen med de andre krokodiller, er kaimanen en næsten ubegribelig fortidslevning. For hele 220 millioner år siden, så krokodillerne ud præcis som de gør i dag.

De hører alle sammen til i ferskvand, hvor de angriber alt hvad der rører sig, i passende størrelse.

Gabet og tandsættet er imponerende, men de sylespidse tænder gør det umuligt at tygge maden. Byttedyrene flænses i stumper og stykker og sluges parterede. Det slider på tænderne, som hele tiden må skiftes ud. Det betyder at kaimanen, igennem sit liv kan opbruge ikke mindre end 3.000 tænder.

Kaimanen og de andre krokodiller, hviler som regel på bredden – og tit ser man dem med gabet spærret op. Forklaringen er måske, at de prøver at køle sig lidt ned. Men da de også gaber i mørke når det er køligt, ved man faktisk ikke med sikkerhed hvorfor de gaber.

I parringstiden laver hannerne et imponerende boblebad, for at tiltrække hunnerne. De sitrer med hele kroppen i et hurtigt tempo, ryster med halen og pisker nærmest vandet til skum.

Efter parringen graver hunnen æggene ned, inde på det tørre.  Almindeligvis er hun en meget påpasselig mor.

Ungerne ”kvækker” når de kommer frem og moderen bærer dem forsigtigt ned i vandet med mundtøjet.

Det er temperaturen, der afgør ungernes køn. Hvis det har været køligt, bliver alle ungerne til hanner og hvis det har været lidt lunere bliver alle ungerne til hunner.

Latinsk navn: 

Paleosuchus Palpebrosus

Levested: 

Tropisk Sydamerika

Adfærd: 

Hannerne jager andre hanner væk i yngletiden

Antal unger: 

15-20

Gruppesammensætning: 

Enlige uden for yngletiden