STORK

Alle kender den hvide stork, med den karakteristiske fjerdragt, det røde næb og de lange røde ben.

Når storken og mange andre fugle går, ser det ud som om benene bøjer den forkerte vej i knæet. Det gør de selvfølgelig ikke; dét der ligner knæet, er i virkeligheden hælen, så de langbenede fugle har bare en umådelig lang fod og går på tæer. Knæet sidder helt oppe under fjerlaget, hvor man ikke kan se det.

Storken lever af mus, frøer, snoge og hvad den ellers kan finde i græsbevoksninger.

Den danner par for livet og yngler højt til vejrs, i den samme store rede som der bygges videre på fra år til år. Reden kan veje op til 250 kg.

Den hvide stork overvintrer i det sydlige Afrika, og dens trækrute er bemærkelsesværdig. Nogle storke flyver uden om Middelhavet ved Spanien, mens andre flyver den anden vej over Tyrkiet. De voksne fugle flyver først, men alligevel kan ungerne finde ud af, hvilken vej deres forældre er fløjet i forvejen.

Storken er stum, men den kan klapre højlydt med næbbet – knæbre. Ungerne derimod kan både knæbre og hvæse lidt.

Før i tiden var storken almindelig i det meste af Europa.

Nu er den forsvundet mange steder, fordi de vilde græsarealer er blevet opdyrket.

Storken kan yngle i tætte kolonier, hvis der er føde nok.

Storken flyver i svæveflugt, fordi det kræver 25 gange mere energi at baske med vingerne.

Svævende storke er set svæve mere end 3.000 m oppe i luften.

Allermest kendt er myten om storken som leverandør af nyfødte:

Dette sagn stammer fra gammelnordisk tradition, med rødder i "Vølvens Spådom", fra den sene vikingetid: "Manden kom af ask og kvinden af elletræ, men det var tordenguden Høner, der bragte menneskene sjælen". Sjælens bærer var en stork.

Senere, i 1400 tallet, har man beretninger fra Frankrig om, at storken kom og lod babyen glide ned gennem skorstenen.

I visse egne af Danmark, er det stadig brugt at sætte en træstork foran sin bolig, når man har fået en baby.

Latinsk navn: 

Ciconia ciconia

Levested: 

Europa og det østlige Rusland

Adfærd: 

Dagaktiv

Antal unger: 

4

Gruppesammensætning: 

Storkene kan samles i store flokke på fodersteder