NY STOR NATURLEGEPLADS
Kom ud i forårssolen og prøv vores nye store naturlegeplads. Du kan læse og se mere om den, ved at klikke her.
NYE DYR I ZOO
Kære gæst
Vi har fået flere nye dyr og de opleves naturligvis bedst 'live'. Så kom forbi ZOO i weekenden og se de nye beboere. Indtil da kan du se 3 af dem herunder:
Parmakænguru (macropus parma)
Ved udgangen af det 19. århundrede mente man at Parmakænguruen var uddød. I 1967 opdagede man overraskende, at det ikke var tilfældet og at den stadig eksisterede i et australsk skovområde. Den er det mindste medlem af slægten Macropus og vejer mellem 3-6 kg og bliver ca. en halv meter i længden. Den er fortrinsvis nataktiv og æder mange forskellige planter.
Kattalemur (Lemur catta)
Kattalemuren en halvabe i familien af lemurer. Den bliver 39-46 cm lang med en hale på 56-62 cm og vejer 2,5-3,5 kg. Kattalemuren lever udelukkende på Madagaskar og mange børn kender den som Kong Julian, fra filmen ’Madagascar’.

Prærieugler (Athene cunicularia)
Dette er en af de mindste ugler i verden og den er, i modsætning til andre ugler, ofte aktiv om dagen. Størstedelen af sin tid bruger den på at jage på jorden. Den etablerer sit hjem under jorden, lige som man kender det fra præriehunde. Det er en tilpasning, der gør det muligt for den at leve i alle slags åbne og træløse områder.
ÅBNINGSTIDER
1. maj - 21. okt. kl. 9 - 17
Resten af året kl. 10 - 16
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |









