Efterårsferie med dyr, leg og hygge

Masser af aktiviteter i eftersårsferien – kom en tur i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have

Vi har planlagt en hel uge med masser af oplevelser, leg og konkurrencer i Zoo, som alt sammen er krydret med kartofler. Sammen med vores dyrepassere kommer du helt tæt på dyrene, hvor du bl.a. kan høre om, hvorfor bruges der en deodorant hos Luna?  – eller hør dyrepasseren Lotte fortælle om de 5 små tyveknægte – også kendt som Hr. Nilsson fra Pippi Langstrømpe. Vi glæder os til at vise og fortælle om dagligdagen blandt dyrene og en masse andre sjove aktiviteter i Zoo. Du kan se hele programmet for efterårsferien her:

SE & HØR OM DYRENE I ZOO:

Kom tæt på dyrene, når vores dyrepassere fortæller om dyrene. Vi har mange aktiviteter hver dag.

Du skal blot møde op ved dyreanlægget på starttidspunktet for at være med, når dyrepasserne fortæller om dyrene.

OBS: For at komme med bagom dyrekøkkenet, mødes man ved fuglevoileren og dyrekøkkenet.

Se tidspunkter og mødested for ugens fortælling og visning her: 

Mandag den 16. oktober

Kl. 11.00            Kender du rensdyrene Rudolf og Lisbeth og hvorfor har de begge gevir?

Kl. 13.00            Se og hør når Luna skal have en lækkerbisken og hvorfor bruges der deodorant hos Luna!

Kl. 14.00            Kom bag om dyrekøkkenet og se hvor dyrenes foder bliver tilberedt – tør du holde en rotte?

Tirsdag den 17. oktober

Kl. 11.00            Kan du finde et rotteskelet i en uglegylp? kom og hjælp Lotte med at lede.

                           Mødested er ved kattalemurerne.

Kl. 13.00            Lækre fisk og frække oddere – se hvordan Simone aktiverer odderne i Asienanlægget

Kl. 14.00            Kom bag om dyrekøkkenet og se hvor dyrenes foder bliver tilberedt – tør du holde en rotte?

Onsdag den 18. oktober

Kl. 11.00            Hjælp dyrepasseren Thomas med at fodre æslerne og gederne i BørneZoo

Kl. 13.00            Hvis solen skinner, så se emuen Karla få et brusebad og hør en god fortælling om

                           dyrene på australske slette

Kl. 14.00            Kom bag om dyrekøkkenet og se hvor dyrenes foder bliver tilberedt – tør du holde en rotte?

Torsdag den 19. oktober

Kl. 11.00            Se zebramangusterne få melorme og hør Thomas fortælle om aktivering?

Kl. 13.00            Hør hvorfor næsebjørnene Freja og Frida har en følsom næse. Vi mødes i Grotten

Kl. 14.00            Kom bag om dyrekøkkenet og se hvor dyrenes foder bliver tilberedt – tør du holde en rotte?

Fredag den 20. oktober

Kl. 11.00            Fem frække tyveknægte – Lotte fortæller om dødningehovedaberne

Kl. 13.00            Hvorfor spytter lamaen? og hvad spiser den? Vi mødes ved Lamastalden

Kl. 14.00            Kom bag om dyrekøkkenet og se hvor dyrenes foder bliver tilberedt – tør du holde en rotte?

BÅL OG HYGGE

Vi gentager succesen og tænder bålet ved Lamakiosken. Du kan grille lækre skumfiduser og pølser over bål. Vores bål er tændt hver dag fra lørdag den 14. okt. til søndag den 22. okt. fra kl. 11.00 – 14.30. 

Du kan også besøge vores Café, som byder på lækker varm kartoffelsuppe.

KARTOFFELSJOV OG KONKURRENCER FOR STORE OG SMÅ

Kom og være med til sjove lege og konkurrencer, hvor du kan vinde en stor flot præmie. Du kan i hele ugen være med til bl.a.:

  • Lav flotte kartoffeltryk og sjove kartoffeldyr

  • Deltag i kartoffelbowling

  • Tegn en heldig kartoffel eller et farligt insekt

  • Deltag i Safarijagt og blive klogere på insekter og kartofler

  • Kartoffelstep – hvor langt kan du balancere med en kartoffel og ske?

  • Se filmen ”Den vidunderlige kartoffel ” i Æselcentret. Filmen spiller hver dag fra kl. 10.00 – 15.00

  • Er du modig? og tør du stikke hånden ned i vores følekasse?

Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til en super spændende uge med masser af aktiviteter for hele familien. Det bliver vildt hyggeligt