HUMBOLDT PINGVIN

  • barn_elias_wessel_via_martin_egholm_boejtrup_wessel_-_kopi
  • 1384185_553599578044247_464280203_n1
  • dsc_0890
  • susan_hansen_voksen

Biologi

Humboldt pingvinen findes udelukkende langs   de subtropiske stillehavskyster ud for Chile og Peru. Herude forløber Humboldtstrømmen sydfra, og den er ekstra rig på næringsstoffer.

Pingvinerne kan være ude i vandet i hele 60 timer, men almindeligvis kommer de på land noget hyppigere, når de skal hvile sig og yngle.

Der findes 18 forskellige arter af pingviner, og humboldt pingvinen er med sine omkring 70 cm en af de mellemstore arter.

Pingviner kan ikke flyve, men deres forfædre var søfugle med begrænset flyveevne.

For omkring 70 millioner år siden udviklede pingvinerne sig gradvis i det sydlige New Zealand og Antarktis. Dengang var de to et sammenhængende landområde. Her levede bl.a. en nu uddød kæmpepingvin på 1,80 m, og som vejede mere end 80 kg. Senere har pingvinerne spredt sig til Australien, Sydafrika og Sydamerika, hvor de har udviklet sig i forskellige retninger.

Selvom pingvinerne ikke kan flyve og ser noget kluntede ud på land, er de ”moderne” pingviner fantastiske undervandssvømmere. De kan med lethed indhente selv de hurtigste fisk.  Under jagten kan de svømme med 35 km/t, og de foretrukne fisk er stimefisk som ansjoser og sild. Blæksprutten optræder også på menuen.

Som noget helt specielt har pingvinen rækker af meget skarpe tænder på tungen og i ganen. De hjælper med til at holden fast på byttet, som pingvinen ellers sluger helt.

Opholdet i vand og den fantastiske svømmeevne kræver selvfølgelig en robust og tæt fjerdragt. Fjerene dækker så godt som hele kroppen, og de indeholder isolerende luft, så pingvinen kan holde varmen.

 Kysterne langs Chile og Peru er domineret af klipper, og her yngler humboldt pingvinen i store kolonier Rederne anlægges i små naturlige huler som fikses op med lidt rede materiale.

De er almindeligvis monogame, hvilket vil sige, at han og hun holder sammen i yngletiden. Hos humboldt pingvinerne kan det dog ske, at en fremmed han uden sin egen hun sniger sig til parring med en hun i et allerede etableret parforhold.

Dette sker dog kun, hvis der mangler hunner i kolonien.

Yngletiden kan strække sig over hele året.

Inden ynglesæsonen går i gang, skal alle pingviner anlægge en ny fjerdragt. De gamle fjer fældes, og nye vokser ud. Fældningen tager op til et par uger, og i den periode kan pingvinerne ikke komme til havs efter føde, så de står stille på land og sulter.  

Når rederne er i orden, lægger hunnen typisk 2 æg, som klækkes efter ca. 40 dage. Ungerne er klar til at kigge frem, når de er omkring 11 uger gamle, og forældrene fortsætter med at men efterhånden må de klare sig selv.

Æggene klækkes efter ca. 40 dages rugning og både han og hun passer på i de 6 uger rugningen varer. Æggene har en meget tyk skal, der udgør en betydelig del af den samlede vægt. Det forhindrer at æggene smadres i stenede ynglehuler.

Når ungerne er klækket foretager forældrefuglene kortere jagtture for at skaffe føde til ungerne.

Selv om pingvinerne i kolonien fuldstændig ligner hinanden, kan "familierne" kende hinanden. Nyere undersøgelser har vist, at de har en udmærket lugtesans, og det menes, at de ganske enkelt kender hinanden på lugten. Specifikke lyde benyttes dog også til genkendelse. Under jagten i havet benytter pingvinerne udelukkende synssansen

Humboldt pingvinen har fået sit navn efter Alexander von Humboldt, der var opdagelsesrejsende og som også har lagt navn til den kolde havstrøm, som løber op langs Sydamerikas Stillehavskyst. Det kolde vand stiger efterhånden op mod overfladen og gør havet rigt på fisk og andre havdyr.

Humboldt foretog sin rejse 1799-1804, men han så aldrig selv pingvinen. Det var biologen Franz Julius Ferdinand, der fandt pingvinen og navngav den efter den berømte Humboldt.

Trusler

Humboldt pingvinens naturlige fjender omfatter til vands hajer og søløver, mens ræve, undslupne hunde og katte udgør trusler på landjorden.

Øget fiskeri betyder risiko for at blive fanget i net, ligesom fiskeriet naturligvis mindsker mængden af føde.

Hertil kommer menneskers forstyrrelser af kolonierne.

Bestandene er under nedgang, og Humboldt pingvinen er kategoriseret som sårbar.