Landhøns

  • colourbox1216059
  • colourbox19390613
  • plp_0348
  • dsc_8047

Tamhøns stammer oprindelig fra den vilde junglehøne, som stadigvæk lever i Sydøstasien. De første tamhøns blev holdt i Kina for mere end 6.000 år siden.

De karakteristiske ryk med hovedet er med til at forbedre synet. Høns kan ikke bevæge øjnene ret meget, og derfor er de nødt til at bevæge hele hovedet i stedet for.

Hanernes galen om morgenen tjener til at markere deres territorium over for andre haner og til at holde styr på flokken.

Hønseflokken er organiseret i en stram hakkeorden med en ældre hane i spidsen, og de enkelte individer kan kende hinanden på forskelle i ansigtet.

Hanernes kam signalerer grad af ophidselse over for hønerne og over for andre haner.

Høns elsker at støvbade. Det hjælper med til at holde fjerdragten ren og fri for parasitter.

Æggenes farve har ikke noget at gøre med fjerdragtens farve. Ægfarven er genetisk bestemt—og for øvrigt er der ikke forskel på smagen af hvide og brune æg.