LATTERFUGL

  • dsc_2660
  • dsc_3402
  • dsc_2179

Biologi

Latterfuglen er hjemmehørende i det østlige og sydøstlige Australien, hvor den foretrækker halvåbne skovområder.

Den er så absolut bedst kendt for sin øredøvende skræppen. Som regel begynder en enkelt fugl at skræppe op, og så følger hele familien med et øredøvende ”ku-ku-ku-ku-ku-ka-ka-ka“, som kan høres milevidt omkring. Nabofamilierne svarer igen, og snart larmer det over hele landskabet. På tysk hedder latterfuglen ”Leende Hans” og på engelsk ”Det leende æsel”.  

Et andet øgenavn er ”Buskmandens Ur”, fordi den altid skræpper, når solen står op og når den går ned.

Fuglene lever sammen i små familieflokke på 3-4 fugle, som ivrigt forsvarer deres territorium over for nabofamilier. Rederne bygges i ca. 10 meters højde og anlægges sædvanligvis i små huler i træerne. Hunnen læger 2-4 æg og ruger på dem i 24-26 dage. Ungerne er nøgne og blinde, når de klækker, og de bliver først kønsmodne, når de er et årstid gamle. Som noget helt særligt hjælper de 1-årige unger med til at opfostre det nye kuld unger.

Føden består af små slanger, firben, orme, snegle, småfugle og mus. Byttet gribes med det kraftige næb, og sædvanligvis bliver det slået ihjel  ved at slå det hårdt mod sten. Til det formål er latterfuglen udstyret med særligt stærke muskler i nakken.

Latterfuglen er værdsat i Australien, fordi den er en god musefanger og tager sig af generende slanger. En legende siger, at man bliver straffet hårdt, hvis man driller en latterfugl, og hvis børn gør det, får de skæve tænder.