FALSK DØDNINGEHOVED KAKERLAK

billede1_1

Biologi

Den falske dødningehoved kakerlak har selvfølgelig fået sit navn, fordi den er meget tæt beslægtet med den rigtige dødningehoved kakerlak. Begge kakerlakker kan variere lidt i udseende afhængig af alder og forekomst, og derfor er ligheden større eller mindre. Foran på rygskjoldet ses en mørk aftegning, som hos nogle varianter kan minde om tegningen af et kranium. Dyrene har vinger, men mærkeligt nok flyver de næsten aldrig.

Den falske dødningehoved kakerlak stammer fra Mellemamerika, hvor den holder til på skovbunden i nærheden af rådne træer og blade. Dyret er aktivt om natten, hvor den opsøger føde, og næsten alle former for plantemateriale står på spisesedlen. Ikke sjældent opstår der voldsomme kampe om føden, og under kampene udsender kakerlakkerne en kraftig og ubehagelig lugt.

I yngletiden frigiver hunnen nogle særlige duftstoffer, som tiltrækker hannen. Efter befrugtningen anbringes de ca. 30 æg i en særlig ægsæk, som forbliver inde i hunnens krop. Efter 3-4 uger klækkes æggene, og de små unger, som kaldes nymfer, kommer ud i den nye verden. Straks efter vil de grave sig ned og gemme sig i yderligere 1-2 uger. Under væksten skifter nymferne hud flere gange.

De kan lige som andre kakerlakker invadere huse, og er dermed besværlige skadedyr. De ødelægger fødevarer med deres afskallede hud, afføring og tomme ægsække. Et angreb af kakerlakker afsløres ved dyrenes frygtelige lugt, som kommer, når der er mange sammen.

Derudover bærer de en række sygdomme, som kan overføres til mennesker.

Trusler

Kakerlakken har ganske mange naturlige fjender. Det gælder edderkopper, knælere, snyltehvepse og større dyr som padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Men selv om de også bekæmpes kraftigt som skadedyr, er den falske dødningehoved kakerlak ikke truet.