Herkulesbille

  • img_20210909_150929
  • larve_20-10-20_1457_1_beskaaret_via_ps
  • billede_20-10-20_1457

Biologi

Herculesbillen  har sin hovedudbredelse i de tropiske dele af Mellem- og Sydamerika.  Specielt Amazonskovens utilgængelighed gøre det dog svært at angive den mere præcise forekomst. Billen findes nær ved skovbunden, hvor dens larve lever af rådne træer og grene.

Larven kan blive mere end 15 cm lang og veje op til 140 g. De voksne biller er i stand til at flyve, og deres føde består bl.a. af halvrådne frugter. Når de skal flyve, spreder de først de hårde dækvinger og derefter de glasklare flyvevinger. Herculesbillen er en af de største biller i verden. Hannen er udstyret med et par lange horn fortil, og sammenlagt med kroppen måler hannen i gennemsnit omkring  18 cm. Hunnerne har ikke horn, og de måler ca. 7 cm i længden.

Billerne har relativt store øjne, og som noget ganske særligt kan de skifte farve fortil afhængig af luftens fugtighed. I tørt vejer fremtræder billerne svagt gule til olivenfarvede, men høj fugtighed gør dem sorte.

Som alle andre biller og langt de fleste insekter gennem går herculesbillen 4 livsstadier: æg, larve puppe og voksen.

Når hunnen er parat til at yngle, udsender hun nogle specielle duftstoffer, som tiltrækker hannerne.  Og så bliver der gevaldige slagsmål, hvor hannerne bruger deres horn til at besejre modstanderen. Sejrherren løfter sin modstander op i luften og kyler ham til jorden. Efter parringen lægger hunnen op til 100 æg i jorden. Efter 1 måned klækker æggene, og larverne kommer frem. Larvestadiet forløber over 12-18 måneder, hvorefter larverne forpupper sig i  en periode på 2-3 måneder.

Herculesbillen har et glimrende syn, og de enkelte biller kan kommunikere både ved duftstoffer og ved lyd.

Den meste viden om herculesbillen stammer fra iagttagelser i fangenskab. Med sin størrelse, omgængelighed og formeringsevne er den et almindeligt terrariedyr.

Trusler

Herculesbillen er ikke truet i naturen, og der kendes ikke mange naturlige fjender.