Hvæsende kakerlak

  • colourbox5790449
  • colourbox6950320

Biologi

Den hvæsende kakerlak findes kun vildt på Madagascar, hvor den lever på skovbunden i regnskovene. Her er den fremme og aktiv om natten i sin søgen efter føde. Den består af frugt, dødt plantemateriale, små insekter og lejlighedsvis ådsler. Der findes mange arter af kakerlakker, men den hvæsende kakerlak er med sine 5-10 cm så afgjort en af de største.

Kakerlakkerne er insekter, men de har en helt anderledes udvikling end andre insekter. I stedet for at gennemgå både et larvestadie og et puppestadie inden forvandlingen til et voksen insekt, fødes kakerlakkerne som minikopier af de voksne. De små kakerlakker kaldes nymfer, og de fødes i en enkelt "fødesæk" med typisk omkring 20 nymfer i sækken. De nyfødte nymfer frigør sig fra sækken, og lever derefter selvstændigt. Voksenstadiet opnås efter 6 måneder.

Navnet hvæsende kakerlak skyldes hannernes karakteristiske lyde, som de afgiver i forbindelse med parringen.  Det drejer sig dels om kaldelyde, der skal tiltrække hunner over længere afstande og dels om egentlige parringslyde under selve parringen.

Hannerne opretter et yngleterritorium, som de forsvarer ihærdigt over for andre hanner, og også i kampene om territorier afgiver hannerne  specielle lyde. Dominante hanner markerer deres status ved at rejse sig på bagbenene  og se store og "farlige" ud.

Hvis der er fare på færde, udstøder kakerlakken en slangelignende hvæsen, som nok skal virke afskrækkende over for fjender. Over længere afstande kan hannerne lugte sig frem til hunnerne. De danner et særligt duftstof, som hanner kan opfatte med deres særdeles gode lugtesans.

Trusler

Den hvæsende kakerlak er endnu ikke truet i naturen, men afvikling af deres skovområder virker bekymrende. Blandt de naturlige fjender tæller edderkopper, fugle og myrer. Den hvæsende kakerlak er ikke et skadedyr i huse. Det gælder flere andre kakerlakker.