TORNHALEVARAN

tornhale

Biologi

Tornhalevaranen hører hjemme i de tørre og stenede dele af det nordvestlige Australien. Den er en af de mellemstore varaner, som kan opnå en længde på op til 70 cm. Halen er omtrent dobbelt så lang som resten af kroppen. Farven er lys brunlig med flere gule pletter på ryggen, men udseende kan variere en del fra sted til sted. Hunnen er som regel lidt mindre end hannen, og hun har et lidt mere spidst hoved.

Det mest karakteristiske, og det der har givet varanen navn, er de spidse tornagtige skæl, som dækker den midterste del af ryggen og fortsætter på halens overside. Antallet af torne ligger på omkring 100. Halen kan trækkes op langs kroppen og benyttes som en slagkraftig kølle, hvis der er fare på færde. Fjenden kan meget vel være en artsfælle.

Tornhalevaranen har et udmærket syn og en fremragende lugtesans. Som andre krybdyr bruger de tungen til at lugte med. Den stikkes ud og føres tilbage til et lugteorgan inde i munden.

Tornhalevaranen lever alene, undtagen når den skal parre sig, og det meste af tiden opholder den sig i en lille klippehule, hvor den er beskyttet mod udtørring og den ofte voldsomme varme. Her sidder den og venter på, at et bytte skal komme forbi. Det kan være græshopper, biller, cikader og alle mulige andre smådyr. Små firben og  gekkoer er også med på menuen, og det er bl.a. herfra tornhalevaranen får sin nødvendige væske.

Man ved ikke så meget om tornhalevaranens yngleadfærd i naturen, og den viden vi har, stammer fra varaner i fangenskab. Hunnen lægger 5-15 æg i en underjordisk fordybning, som hun selv har gravet. Her ligger æggene til de klækker efter 3-5 måneder. På det tidspunkt er ungerne omkring 15 cm lange, og de bliver kønsmodne ikke lang tid efter.

Trusler

Tornhalevaranen er ikke truet i naturen, men den stigende temperatur som følge af klimaforandringerne generer dyrene i deres huler.

Endelig kan tornhalevaranen lige som andre varaner optræde som kannibal, og det går især ud over ungerne.