ORIENTALSK KLOKKEFRØ

  • klokkefroecolourbox23146424
  • klokkefroe_colourbox35560549

Biologi

Den orientalske klokkefrø stammer fra det nordvestlige Kina men findes også vild i Korea og Thailand. Her er den som andre padder knyttet til vand, men det kan være vandansamlinger både et godt stykke oppe i bjergene og længere nede i moser, sumpe og stille vandløb. Klokkefrøen fjerner sig kun sjældent mere end et par hundrede meter fra vandet.

Den er enorm farveprægtig med en grøn ryg og en orange bug, der begge er spættet med store sorte klatter. Ryggen er yderligere dækket af vortelignende udvækster, der giver frøen et numret udseende. På bugen er der kun vorter nede omkring kloakken. Hunnen er som regel større end hannen, og længden ligger på mellem 4 og 8 cm.

Klokkefrøen er aktiv om dagen og går på jagt efter føde, når det er lyst. Den bruger tungen til at snappe insekter, orme og snegle. Som mange andre frøer går klokkefrøen i vinterdvale. Små grupper af 5-6 dyr sover "begravet" under bunker af rådne planter eller nede på bunden af små damme.

I ynglesæsonen svømmer hannen stille rundt i vandet og kvækker højlydt for at tiltrække en hun. Lyden er melodisk og lyder som oop...oop...oop, hvilket godt kan minde om lyden af en lille klokke. I naturen er der som regel flere parringsvillige hanner end hunner. Faktisk kan der være op til 10 hanner for hver tilgængelig hun. Ganske tit tager hannerne fejl og hopper på en anden han. Men et særligt højt kvæk understreger fejltagelsen. Når kønnene finder sammen hopper hannen op på hunnens ryg og klamrer sig godt fast med forbenene. Parret svømmer stille rundt, og efterhånden som hunnen begynder at lægge æg, bliver de befrugtet af hannen. Når de små æg kommer ud i vandet svulmer de op og klistrer sig til planter under vandet.

Antallet af æg ligger på 3-50, men da hunnen lægger flere kuld, kan det samlede antal æg komme op på mere end 200 i en enkelt parringssæson. Haletudserne klækker hurtigt efter 3-10 dage, og de må klare sig selv. De ligner i starten fisk med en lang hale, ingen lemmer og med gæller. Efter omkring 1 måned begynder halen at skrumpe, benene vokser frem, og haletudsen udvikler lunger. Tre måneder gamle begynder de små at kravle på land, og halen er nu helt forsvundet. Efter ca. 1 år bliver de små kønsmodne.

Den orientalske klokkefrø bliver forbløffende gammel. I naturen er levealderen 20 år, men i fangenskab kan frøen blive 30 år.

Trusler

Fugle og rovfisk hører til klokkefrøens værste fjender. De prægtige farver på bugen er med til advare fjenderne om, at klokkefrøen rent faktisk er giftig, mens den grønlige farve på ryggen yder frøen en god kamuflage. Endelig gemmer frøen sig gerne på bunden af mudret vand, hvis det er fare på færde. Den orientalske klokkefrø betragtes som ikke truet i naturen.