ÆSEL

Æslet stammer fra Afrika. Her blev det tæmmet af ægypterne for 6000 år siden. I dag er æslet udbredt overalt i varmere egne.

I modsætning til æslets slægtning hesten, lever æslet alene, og den foretrækker tørre områder med sparsom bevoksning. Den karakteristiske skryden kan høres langt væk, og derfor kan æslet holde kontakt med andre æsler. De lange ører giver æslet en god hørelse, og ørerne er også med til at køle blodet.

Dyrene bruger op til 18 timer på at græsse. De er ikke så kræsne som hestene, og de kan undvære vand i længere perioder.

Der findes mange forskellige racer, og man mener, at der er mere end 40 millioner æsler i hele verden.

Æslet bruges i dag mest som fritids- og kæledyr, men tidligere var det et meget vigtigt ride- og trækdyr. Det er rigtigt, at æsler kan være stædige, og derfor har man også krydset æsler med mere medgørlige heste. Krydsningen kaldes muldyr.

Mange æsler er stukket af hjemmefra, de lever nu som vilde æsler.

De første æsler kom til Amerika med Columbus.

I Italien spiser man æselkød og laver æselost.

Der findes 190 forskellige æselracer.

Latinsk navn: 

Equus afeicanus asinus

Levested: 

Oprindeligt fra Afrika, men nu overalt

Antal unger: 

1 i hvert kuld

Gruppesammensætning: 

Lever alene