KAPUCINERABE

Kapucinerabe hentyder til en katolsk munkeorden – ”kapucinerne” og med lidt god vilje kan aberne og munkene måske minde lidt om hinanden i hovedets udseende.

Navnet fik de af de første opdagelsesrejsende i Amerika.

Kapucineraben hører til i Sydamerika, men de stammer oprindeligt fra aber i Afrika. Rejsen til Sydamerika fandt sted for 30 millioner år siden, men det er svært at forstå, hvordan aberne klarede transporten.

For 30 millioner år siden havde Sydamerika bevæget sig et godt stykke fra Afrika – men ikke så langt væk som i dag. En forbigående havsænkning har måske gjort det muligt for aberne at komme over Atlanten på drivtømmer.

Kapucineraberne er aktive om dagen og de holder til i træerne. De lever i flokke på 10-20 dyr, med en dominerende han og indbyrdes beslægtede hunner med unger.

De unge hanner forlader flokken når de begynder at blive voksne, i 6-8 års alderen. De unge hunner bliver i flokken, hvis de da ikke bliver røvet af fremmede hanner.

Flokken er yderst territorial og det faste leveområde forsvares ihærdigt overfor andre flokke.

Aberne æder stort set alt i passende størrelse. Frugt, nødder, blade, skud, fugleæg og insekter er blot et lille udpluk.

De anses for at være nogle af de ”klogeste” aber.

Kapucineraberne bruger stenredskaber til at åbne hårde frugter, og de bruger tusindben til at rense pelsen for myrer.

De kan også trænes til at hjælpe raske og syge mennesker, og derfor kaldes de også ”naturens butlere”

I 2006 lykkedes det at lære nogle aber at kende forskel på mønter og pengesedler – og veksle dem.

Latinsk navn: 

Cebus apella

Levested: 

Tropisk Syd- og Mellemamerika

Adfærd: 

Tæt kommunikation gennem gensidig pelspleje og forskellige lyde. Territoriegrænser markeres med urin

Antal unger: 

1 unge hvert andet år

Gruppesammensætning: 

Floklevende i grupper på 10-20 dyr