NÆSEBJØRN

  • dsc_3450
  • dsc_9510
  • dsc_3447

Biologi

Næsebjørnen lever i de tropiske dele af Sydamerika og er koncentreret i Columbia, Venezuela, Uruguay og de nordlige dele af Argentina. Her optræder den helt overvejende i de stedsegrønne skove.

Sammen med vaskebjørnen hører næsebjørnen til de såkaldte ”halvbjørne”. Ligesom de rigtige bjørne går halvbjørnene på hele foden med flad fodballe, og de kan ikke trække kløerne ind.  Næsebjørnen og vaskebjørnen menes at være i familie med den lille røde panda i Kina, mens den velkendte kæmpepanda er en rigtig bjørn.

Den har en fantastisk god lugtesans og med den lange snude kan den finde føde de mærkeligste steder. Nede på jorden snuser den sig frem til rødder og smådyr som gemmer sig under sten eller i stubbe og nedfaldne grene. Den kan også lugte, når der er moden frugt højt oppe i træerne og da den er en behændig klatrer, kan den tage mange ture op og ned i træerne.

Næsebjørnen har kraftige kløer på bagbenene, og den kan dreje anklerne, så bagpoterne vender bagud. Det gør det muligt for næsebjørnen at holde fast i træernes bark med bagbenene, når den kravler med hovedet nedad.

Næsebjørnen spiser også  gerne alligatoræg, og den kan lugte om alligatormoderen skulle være nærheden. Lugtesansen bruges også til at undgå giftige dyr som f.eks. fugleedderkopper

 Hunnerne lever i flokke på ca. 25 dyr, og de tolererer kun voksne hanner i parringstiden. De unge hanner følger med i flokken, mens de ældre hanner holder sig alene eller i såkaldte ”ungkarlegrupper”. Hannerne kan lugte sig frem til hunner i brunst og de slås voldsomt om adgang til hunnerne. Den stærkeste han kan parre flere hunner i flokken, mens de svagere hanner må vente til en anden ynglesæson.  

Under kampene bøjer hannerne snuden opad og viser de frygtindgydende tænder. Når stridigheden er afgjort, markerer vinderen territoriet med urin. En næsebjørn viser, at den underkaster sig en artsfælle ved at se ”flov” ud og gemme sin snude med forpoterne.

Hver flok har sit eget territorium, og inden for territoriet er flokken hele tiden på vandring efter føde. I slutningen af drægtighedsperioden og efter fødslen bygger hunnerne en slags rede i træerne. I den periode holder hunnen sig for sig selv, og først når ungerne er omkring 6 uger gamle, vender den lille familie tilbage til flokken. Ungerne kan begynde at klatre 1 måned efter fødslen, og er helt selvstændige efter ca. 4 måneder.

Trusler

Næsebjørnens naturlige fjender er fortrinsvis større kattedyr som f.eks. jaguaren, men ørne udgør også en væsentlig trussel. Næsebjørnen er regnet for truet, idet bestanden går gradvis tilbage pga. af jagt og fældning af skove. Endvidere bliver den blive skudt, hvis den f.eks. stjæler tamme kyllinger.