TENREC BØRSTESVIN

Tenrekken er noget helt for sig selv. Den ligner en blanding mellem et pindsvin og en rotte, men den er ikke i familie med nogen af dem. Den kommer fra Madagaskar, hvor den har levet samtidig med dinosaurerne i mere end 100 millioner år. Måske har den klaret sig så længe, fordi den kan finde føde overalt, og fordi den har en formidabel evne til at skjule sig og gå i hi. Tenrekken kan således ”sove” i 9 måneder i træk, hvis det bliver dårligere tider. Hertil kommer de mange pigge, som nok skal holde fjender på afstand.
Den spiser alt i en passende størrelse, og den trives fint i fugtige skove og på knastørre græsletter. Sædvanligvis er tenrekken kun aktiv om morgenen og lige omkring solnedgang, mens den slapper af resten af tiden.
De meget lange knurhår bruges til at føle sig frem i omgivelserne, og lugtesansen er særdeles fremragende.
Tenrekken måler omkring 30 cm og vejer ca. 2 kg. I store dele af udbredelsesområdet anses den for nyttig som skadedyrsbekæmper

VIDSTE DU AT?
• Tenrekken er kendt for at være hidsig. Den tåler kun andres selskab i yngletiden, og den har det med at sprutte og hvæse af alle fremmede
• Normalt graver den en 2m lang gang ned til sin hule
• Tenrekkens eneste fjende er mennesket, der sætter stor pris på dens fedtrige kød

Latinsk navn: 

Tenrec Ecaudatus

Levested: 

Alle steder på Madagaskar

Adfærd: 

Aktiv om morgen og aften

Antal unger: 

15-20 unger

Gruppesammensætning: 

Lever alene