For børn

guldborgsund_zoo_3

Vi har mange aktiviteter for børn i alle aldre. Besøg f.eks. naturlegepladsen med 8 meter høje klatretårne og rør-rutsjebane, eller deltag i vores tegnekonkurrence i Naturværkstedet. Du kan også være med i den vilde safarijagt, hvor du skal på jagt rundt i haven efter de helt rigtige svar.

Eller hvad med at grave efter fossiler i Dino-sandkassen eller besøge Børnezoo, hvor du kan klappe geder og æsler.

Du har også mulighed for at fejre din fødselsdag i haven og invitere alle dine kammerater på en anderledes oplevelse.

Vi glæder os til at se dig i haven!