Vi savner jer

Vi glæder os rigtig meget til at åbne dørene til Guldborgsund Zoo & Botanisk Have igen og byde jer alle velkommen. Vi nyder at se glade børn og familier, som hygger sig i Zoo. Men vi må vente lidt endnu med at åbne, til vi får grønt lys fra regeringen.

Vi er klar med genåbninsgsplaner for Zoo, så vi kan overholde de sundhedsregler, som er udstukket fra regeringen. Vi vil selvfølgelig gøre alt for at rengøringen er i orden, så du kan føle dig tryk, når du og din familie besøger os.

Vi har igennem den senere tid fået flere henvendelser vedrørende donationer til dyrene i vores Zoo. Det er vi selvfølgelig meget taknemmelig og stolte over – 1000 tak for det Vores ledelse har undersøgt, hvordan vi er stillet i forhold til donationer m.m. Det er således, at kommuner og dens institutioner må ikke modtage kontant donationer. Da vi er en del af Guldborgsund Kommune, dækker de alle vores driftsomkostninger inklusiv foder, hø og halm til dyrene. Så der er ingen fare for, at vores dyr lider eller mangler foder.

Siden coronakrisen startede har vores dyrepassere været på arbejdet hver dag for at fodre og passe dyrene. De sørger for, at alle dyrene har det godt, får nyt strøelse, hø, vand og foder hver dag.

Vi glæder os til, at du og din familie vil komme og besøge os. Står du også og mangler gode gaveideer, så bugner vores ZooShop af mange spændende gaveideer og de sødeste naturtro bamser, lige noget for alle dyreglade børn 

Men indtil da, så må i alle passe på jer selv og vi ses snart igen blandt vilde dyr  og sjove legepladser

På gensyn i Guldborgsund Zoo & Botanisk Have.