Biologi

Den sortkindede dværgpapegøje stammer oprindelig fra det østlige og sydlige Afrika, men den har bredt sig til bl.a. både USA og Europa. Højest sandsynligt drejer det sig her om fugle, der er sluppet fri af fangenskab.

I naturen træffes den især på savannen og gerne i lidt højere beliggende områder.

Fuglen er ikke til at tage fejl af med sin utroligt smukke fjerdragt, der er nærmest ens hos han og hun.

Sortkindede dværgpapegøjer lever parvis hele livet igennem. Parret finder hinanden tidligt i livet, og de forbliver sammen.

Uden for yngletiden er fuglen yderst social, og ofte kan man se flokke på mere end 100. Det almindeligste er dog småflokke på blot 10 fugle, som alle kender hinanden. Inden for flokken kommunikerer fuglene med en variation af mange forskellige lyde. I fangenskab kan de lære at efterligne stemmer, men de er absolut ikke de store talere

I yngletiden står hunnen for redebygningen, mens hannen skaffer føde. Reden bliver anlagt i hule træer, og den består af barkstumper, græsstrå og stilke. Hunnen ruger på de 3-8 æg i en lille måneds tid og efter klækningen står hun for fodring med den føde, som hannen kommer med. Der går yderligere 6 uger inden ungerne forlader reden, og så er det hannen der alene sørger for fodringen.

Føden består af forskellige frø, lidt frugt, grønt og til tider frisk bark fra kviste

Trusler

Den sortkindede dværgpapegøje har ikke mange naturlige fjender, men der gælder et særligt forhold.

Fuglen kan nemlig en sjælden gang blive inficeret med en ondartet parasit, som smitter mennesker og fremkalder hjernebetændelse.

Ligeledes anses den nogle steder for at være et skadedyr på markerne.