PARYKSILKEABE

  • silkeabe_84
  • _dsc3142_via_ps_i_cmyk
  • dsc_7605
  • dsc_0935

Biologi

Paryksilkeaben lever i små flokke i  det nordvestligste Sydamerikas skovområder.  Den lever af plantemateriale og insekter. Frugter er særligt populære på spisesedlen, og aberne har derfor stor betydning for spredningen af frø i skoven. De kan søge føde på jorden, men almindeligvis opholder de sig i træernes lavere grene.

Om natten bygger aberne en slags soverede af kviste og blade, men der er altid en enkelt abe, som holder vagt og advarer, hvis der er fjender i nærheden. En times tid før daggry vågner flokken, og starter dagens jagt efter føde. Hele tiden er de opmærksomme på rovdyr alle steder fra.

Ørne, forskellige større kattedyr og slanger hører til abernes naturlige  fjender.

Paryksilkeaben er en af de mindste aber med en vægt på under 500 g. Som de andre arter af silkeaber lever paryksilkeaberne i familieflokke med et dominerende par og deres afkom, idet enkelte unge hanner fra andre grupper kan accepteres. Flokkene er små, men der kan være op til 15 medlemmer i en enkelt flok.

Kun det dominante par formerer sig, og parret får almindeligvis tvillinger. Førerhannen og de øvrige i flokken fungerer som ”børnepassere”, og især hannens indsats medfører, at han kan tabe op til 10% af sin kropsvægt i pasningsperioden. Hunnen, derimod, æder mere, og tager faktisk på i vægt mens ungerne er små. Det dominerende par holder sammen hele livet.

Førerhunnen udskiller duftstoffer som hæmmer de øvrige hunners formeringsevne. Af og til lykkes det dog de nye hanner at stimulere flokkens unge hunner og gøre dem drægtige. Men som oftest lykkes det kun en enkelt gang. Drægtighedsperioden er omkring 5 måneder, og ungerne begynder så småt at bevæge sig rundt alene når de er 3 måneder gamle, men de bliver først helt selvstændige, når de er omkring 1 år. De nye unge hanner bliver som regel udstødt af flokken og må forsøge sig i andre grupper.

 Trusler

Paryksilkeaberne er voldsomt udfordret af skovfældning. Omfattende avlsprogrammer,  genudsætningskampagner og begyndende fredning af skovområder er iværksat for at afhjælpe bestandsnedgangen.