AMHERSTFASAN

  • fasan
  • amherst_fasan_colourbox30412766

Biologi

Amherstfasanen stammer oprindelig fra det sydlige Kina, men den er indført bl.a. som jagtfugl og tamfugl stort set over hele verden. Hannen er ikke til at tage fejl af med den iøjnefaldende og farveprægtige fjerdragt. Hunnen har en mindre fremtrædende fjerdragt i en brunlig nuance. Amherst fasanen lever vildt i tætte skove med en kraftig underskov, og derfor har hannen let ved at skjule sig på trods af sin markante fjerdragt. Fasanerne søger føde på jorden, og de går efter frø, friskt grønt og forskellige smådyr så som insekter og orme. De er ikke verdensmestre i at flyve, og de foretrækker at løbe, hvis de forstyrres. Er faren tæt på, letter de dog og flyver væk i en larmende og lidt klodset flugt. Om natten søger de op i træerne for at sove.

I yngletiden udstøder hannen en høj og metallisk galen. Han opretter et territorium, som forsvares ihærdigt over for andre hanner. Territoriegrænsen bevogtes flere gange om dagen, og markeres bl.a. ved den karakteristiske galen. Hannen holder harem, og der er typisk 2-3 hunner i hvert territorium. Op til parringen udfører hannen en særlig parringsdans, hvor han valser om hunnen med rejste fjer.

Reden er forholdsvis simpel. Den bygges godt skjult, og formes som en lille fordybning foret med dødt plantemateriale og fjer. Hunnen lægger 6-10 æg, som hun ruger på i ca. 3 uger. De nyklækkede kyllinger forlader reden allerede efter nogle få timer, og hunnen fører dem rundt i jagten på føde, som for ungernes vedkommende bl.a. består af frugt. Efter klækningen vender familien ikke tilbage til reden. Når ungerne er et par måneder gamle, må de klare sig selv.

Alle hønsefugles og andefugles unger har en udpræget følgeadfærd, og man ser dem som regel i en lang række efter moderfuglen. Adfærden udvikles som prægning, hvor de nyklækkede vil følge efter det første de ser som bevæger sig. Undersøgelser i fangenskab har vist, at følgeadfærden ikke behøver at være rettet mod moderen, hvis det første de ser er andre objekter, som bevæger sig. Det kan f.eks. være en trillende bold eller alt muligt andet i en passende størrelse. Selv hvis de senere støder på deres rigtige moderfugl, vil følgeadfærden fortsat være knyttet til det første bevægelige objekt, de har set.

Amherstfasanen er kendt for at kunne danne krydsninger med andre fasaner i fangenskab. Det gælder f.eks. med guldfasanen, og afkommet kan rent faktisk også formere sig..

Trusler

I naturen jages amherstfasanen af stort set alle større rovdyr, men den værste fjende er der mennesket, som betragter fasanen som et skattet jagtdyr. Alligevel betragtes fasanen som ikke truet, hvilket måske hænger sammen med fuglens fantastiske evne til at skjule sig kombineret med en relativ høj formeringsevne.