HUMBOLT PINGVIN

Pingviner kan ikke flyve, men deres forfædre var søfugle med begrænset flyveevne. De ”moderne” pingviner er fantastiske undervandssvømmere. Selv om de ser lidt kluntede ud på land, kan de let indhente selv de hurtigste fisk under havoverfladen. Pingvinen kommer kun på land i yngletiden og i enkelte hvilepauser.

Der menes at være 18 forskellige arter af pingviner i dag. Zoologerne er dog noget i tvivl om dette antal er korrekt. Der er nemlig meget lidt forskning og viden om pingvinerne og deres historie. Det skyldes bl.a., at der ikke er mange fossiler, som vi kan studere.

For omkring 70 millioner år siden udviklede pingvinerne sig gradvis i det sydlige New Zealand og Antarktis. Dengang var de to landområder et sammenhængende landområde. Her levede bl.a. en nu afdød kæmpepingvin på 1,80 m. og som vejede mere end 80 kg.

Senere har pingvinerne spredt sig til Australien, Sydafrika og Sydamerika. Her er de efterhånden blevet til flere forskellige arter. Langt de fleste pingvin-arter trives i dag ikke ved Sydpolen, men under nordligere og varmere himmelstrøg. En enkelt art – Galapagospingvinen - lever sågar lige ved Ækvator.

 VIDSTE DU AT?

  • Humboldt pingvinen er opkaldt efter den opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt, der også lægger navn til den kolde havstrøm langs Sydamerikas stillehavskyst.
  • Pingvinens lyse mave gør det svært for fisk at se den nedefra og den mørke ryg gør det svært for rovdyr at se den oppefra.
  • Pingvinen kan opholde sig under vandet i op til 20 minutter.

Latinsk navn: 

Sphenicus humboldti

Levested: 

Sydamerikas stillehavskyst

Adfærd: 

Kender hinanden på lyden

Antal unger: 

2 æg klækkes i små klippehuler

Gruppesammensætning: 

Lever i livslangt parforhold