KÆNGURU

I dag findes kænguruerne kun i Australien, men de stammer i virkeligheden fra gamle pungdyr i Amerika.

De ældste fossiler af kænguruers forfædre i Amerika er 100 millioner år gamle. Senere – for 70 millioner siden – havde pungdyrene spredt sig til de andre kontinenter.

I Europa og Asien kunne de ikke klare sig i konkurrencen med andre pattedyr, men i Australien fik de chancen. Australien blev efterhånden et helt isoleret kontinent, og her var der ikke andre pattedyr.

Det betød at pungdyrene frit kunne udvikle sig til en mængde forskellige nye arter – heriblandt Bennetts kænguru. Denne type kænguru lever i småflokke.

Den dominerende bekæmper forsøg på at overtage flokken fra andre hanner. Når hannerne slås om hunnerne, kan de stå oprejst og bokse. Normalt forsvarer de sig med voldsomme spark.

Alle hunner af pungdyr har en stor hudfold på maven – pungen. Her sidder den meget lille unge suget godt fast til en af de to dievorter. Straks efter fødslen parrer hunnen sig igen og anlægger en ny unge. Men hunnen kan ”gemme” udviklingen af den nye unge, hvis der er mangel på føde.

Bennetts kænguru hører hjemme på Tasmanien, lige syd for det australske fastland, og her har kænguruen sin almindelige brune farve. Lidt længere mod syd, på Bruny Island, har helt hvide Bennetts kænguruer fået lov til at overleve.

Bennetts kænguru er opkaldt efter en britisk læge og biolog, der bosatte sig i Australien i midten af 1800-tallet.

Navnet kænguru stammer fra de indfødtes ord ”ganguru”.

Det betyder ”ikke forstå” og det var det første de opdagelsesrejsende hørte, når de talte med de indfødte om kænguruen.

Testikler fra kænguruen er en yndet delikatesse hos det oprindelige folk.

Der er fundet fossiler, der tyder på, at der engang har levet en kæmpekænguru på størrelse med en elefant.

Kæmpekænguruen døde længe før is-tiden.

Latinsk navn: 

Macropus rufogriseus

Levested: 

Tasmanien - syd for Australien

Adfærd: 

Aktiv i de mørke timer

Antal unger: 

1

Gruppesammensætning: 

Overvejende enlige

Levested: