RØDFODET SKOVSKILDPADDE

  • roedfodet_skovskildpadde
  • roedfodet_skovskilpadde_3
  • roedfodet_skovskilpadde_4

Biologi

Skildpadderne er krybdyr med en utrolig lang udviklingshistorie. De første skildpadder optrådte allerede for 265 million år siden, og i alle de år har de ikke forandret sig ret meget. Den rødfodede skovskildpadde er en af de få skildpadder fra Sydamerika, hvor den lever fra Andesbjergene og østpå over Brasilien. Den træffes dog også på Trinidad.

I naturen er regnskoven det foretrukne levested, men den kan også klarer sig ude i de fugtige savanneområder. Føden består af frugt, grønt og lidt svampe. Mærkeligt nok indtager skildpadden også sand, som formodentlig er med til at hjælpe på fordøjelsen. Skjoldet er som regel brunligt med lyse pletter på skællene. Forben og kæbepartiet har markante røde pletter, som selvfølgelig har givet skildpadden sit navn. Hannernes skjold kan blive op til 50 cm, mens hunnernes almindeligvis er  noget mindre.

I yngletiden begynder hannerne at afgive lyde, der minder meget om klukken fra en høne. Hannerne konkurrerer om hunnerne i en indbyrdes kamp, hvor det gælder om at få modstanderen om på ryggen. Den enkelte han kan sagtens erobre flere hunner. Skildpadden bliver tidligst kønsmoden, når den er omkring 5 år gammel, men da den kan opnå en alder af 50 år, er der rigelig tid til af få afkom. De 2-15 æg lægges i 20 cm dybe huler i jorden. Efter 4-5 måneder klækker æggene, og de nye unger graver sig fri. Ungerne ligner lidt de voksne med et lille skjold på 3-4 m, og de må straks begynde at klare sig selv.

Trusler

Den rødfodede skovskildpadde anses ikke for truet i naturen, men især ungerne er udsatte for en række fjender. Det gælder store firben, rovfugle og de fleste andre rovdyr. Voksne skildpadder kan kun tues af jaguarer.